Arkitektonisk familievilla fra 2022 med udsigt ud over det sædvanlige
Kildebækhøj 7, Storvorde
På en højtbeliggende grund i rolige omgivelser i Storvorde finder I denne imponerende villa fra 2022, hvor moderne arkitektur, gennemtænkte løsninger og en betagende udsigt går op i en højere enhed. Her venter 200 veldisponerede kvadratmeter i ét plan, hvor der er kræset for materialevalg, indretning og detaljer. De rene linjer og store vinduespartier understreger boligens arkitektoniske udtryk og skaber en flot sammenhæng mellem husets indre og det omkringliggende landskab.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum, hvor et stilfuldt køkken med mørke fronter, integrerede løsninger og en rummelig køkkenø danner en elegant ramme om hverdagen. De imponerende vinduespartier inviterer dagslyset indenfor og åbner samtidig op for den fantastiske udsigt over de grønne omgivelser. I åben forbindelse ligger den lyse og rummelige stue, som skaber et indbydende opholdsmiljø med god plads til både familieliv og gæster.
Planløsningen er særdeles gennemtænkt med en attraktiv opdeling i separat børne- og voksenafdeling, der skaber de bedste rammer for både familieliv og privatliv. Voksenafdelingen byder på et rummeligt soveværelse med tilhørende walk-in og eget badeværelse, mens børneafdelingen rummer to gode værelser med en praktisk, fælles walk-in samt eget badeværelse. I forlængelse af stuen findes desuden et ekstra værelse, der i dag er indrettet som kontor, men som også kan anvendes som gæsteværelse eller ekstra børneværelse. Hertil kommer et funktionelt bryggers og et praktisk viktualierum i tilknytning til køkkenet.
Udenfor fortsætter den attraktive boligoplevelse på den 874 m² store grund, hvor en stor terrasse med en imponerende overdækket afdeling skaber et skønt opholdsmiljø. Her kan I nyde de lange sommeraftener og lade blikket vandre over det åbne landskab, mens den høje placering giver en særlig fornemmelse af luft og vidde. Haven er anlagt med græsplæne og gode opholdsarealer, og til ejendommen hører desuden en carport på 38 m² samt et udhus på 12 m².
Beliggenheden forener fredelige boligomgivelser med en velfungerende hverdag. I Storvorde finder I skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter, ligesom der er nem adgang til Aalborg og byens mange tilbud.
Kildebækhøj 7 er kort sagt en villa ud over det sædvanlige, hvor arkitektur, komfort og en enestående udsigt skaber rammerne om et helt særligt hjem.
Kontakt os
-
Christian Vad
- Ejendomsmægler, MDE
- 72100128
40808086 - cv@htbolig.dk