Andet
SE BILLEDER
Nyhed

Indflytningsklar familievilla fra 2022 i naturskønne omgivelser i Storvorde

Sejlflodgårdsvej 38, Storvorde

Velkommen til Sejlflodgårdsvej 38 – en moderne og indflytningsklar familievilla opført i 2022 af Hybel Huse. Her får I en gennemført bolig i ét plan, hvor komfort og funktionalitet smelter sammen i skøn harmoni. Huset ligger i et roligt og attraktivt nybyggerkvarter i Sejlflod ved Storvorde, hvor I kan nyde hverdagen tæt på natur, skole og med nem adgang til Aalborg.

Boligen byder på 150 velindrettede kvadratmeter med en planløsning, der passer perfekt til den moderne families behov. Allerede når du træder ind i hjemmet, mødes du af lyse og indbydende rammer, store vinduespartier og en skøn rumfornemmelse. Hjerterummet er det store, åbne køkken-alrum, hvor familie og gæster samles om madlavning og hyggelige stunder. Det stilrene HTH køkken fremstår i lyse nuancer, hvor der er god plads til opbevaring og madlavning. Alrummet glider naturligt over i stuen, hvorfra der er direkte udgang til en nordøstvendt terrasse og den flotte anlagte have, med udsigt til Limfjorden – et skønt uderum med plads til både leg og afslapning.

Boligen er opdelt i en praktisk forældreafdeling og en børne- eller teenageafdeling. Forældreafdelingen består af et rummeligt soveværelse med direkte adgang til eget badeværelse i moderne stil. I den modsatte ende af huset findes tre lyse og gode værelser samt endnu et badeværelse, hvilket giver både privatliv og fleksibilitet for familien.
Der er naturligvis også tænkt på hverdagens praktiske funktioner. Det store bryggers med adgang til boligen, har vaskefaciliteter og god plads til opbevaring, hvilket gør det ideelt som familiens daglige opbevaring af overtøj og sko.

Udenfor får du en integreret carport med tilhørende isoleret redskabsrum. Grunden er nem at holde, men samtidig indbydende og solrig med god plads til hverdagsliv og sommerhygge.
Boligen er beliggende for enden af en rolig villavej med åbne marker som den nærmeste nabo. Derudover er grunden placeret højt, og giver derfor den perfekte beliggenhed når det gælder udsyn.

Sejlflod-Storvorde er et populært lokalsamfund med både skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og dagligvareindkøb inden for kort afstand. Samtidig er Aalborg kun en kort køretur væk, og der er gode busforbindelser i området. Her bor du i fredelige og trygge omgivelser, men stadig tæt på det hele.
Denne bolig er et perfekt match for jer, der drømmer om et moderne, funktionelt og vedligeholdelsesfrit hjem i et roligt og børnevenligt område.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Vi har andre interessante emner til salg

Går du med drømmen om at sætte din bolig til salg?

Så gør drømmen til virkelighed! Kontakt os for en uforpligtende salgsvurdering af din bolig, som giver dig et indblik i, hvad din bolig er værd.