Charmerende villa med masser af plads og central beliggenhed i Storvorde
Vingaardsvej 7, Storvorde
Velkommen til Vingaardsvej 7 – en rummelig og indbydende villa med masser af charme, sjæl og muligheder. Her får I hele 168 veldisponerede boligkvadratmeter fordelt på to plan samt en garage på 41 m², alt sammen beliggende på en overskuelig grund på 783 m².
Boligen byder på en funktionel indretning med flere gode værelser og et dejligt køkken/alrum, som skaber gode rammer for både den pladskrævende familie, hjemmearbejdspladsen og diverse hobbyaktiviteter.
Inden døre fremstår huset pænt og indbydende. Det mærkes allerede i husets bryggers, hvorfra der er direkte adgang til det rummelige køkken, og fornemmelsen af lys og luft fortsætter gennem hele boligen. I stueetagen er størstedelen af kvadratmeterne prioriteret til det store køkken/alrum, som ligger i åben forbindelse med den rummelige stue.
Derudover byder stueetagen på et godt værelse med adgang til eget badeværelse samt endnu et badeværelse. På førstesalen finder I yderligere to store værelser, hvoraf det ene har udgang til en svalegang, samt en hyggelig opholdsstue. Her er der mange indretningsmuligheder, og det gode udgangspunkt fuldendes af en dejlig have med plads til både leg, afslapning og hyggelige stunder med familie og venner. Haven giver gode muligheder for at skabe skønne uderum og nyde sommeren i private omgivelser.
Ejendommen er gennem årene blevet moderniseret og tilbyder en fin kombination af den oprindelige charme fra 1899 og de forbedringer, der løbende er foretaget. Resultatet er en bolig med karakter og en varm atmosfære, hvor man straks føler sig hjemme.
Beliggenheden i Storvorde er attraktiv med kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter. Samtidig er der nem adgang til Aalborg, hvilket gør hverdagen bekvem for både børnefamilier og pendlere.
Kontakt os
-
Henrik Hansen
- Indehaver & Projektchef
- 72100128
40999009 - hh@htbolig.dk