Indflytningsklar étplansvilla med god beliggenhed i Storvorde
Vestermarksvej 31, Storvorde
Velkommen til Vestermarksvej 31 – en hyggelig, velindrettet og moderniseret villa i ét plan, perfekt til førstegangskøberen, parret eller den lille familie, der ønsker en overskuelig bolig lige til at flytte ind i.
Boligen rummer 106 m² og er opført i 1966. Her får I en funktionel indretning med tre gode værelser, som giver plads til både soveværelse, børneværelse og hjemmekontor. Hjemmets køkken/alrum i åben forbindelse med opholdsstuen danner en naturlig ramme om hverdagen med en lys og indbydende atmosfære – herfra er der også direkte udgang til boligens dejlige terrasse.
Køkkenet fra Invita er praktisk og velindrettet med en stor køkkenø, der indbyder til samtale og samvær, mens madlavningen står på. Herudover byder boligen på et rummeligt badeværelse samt et praktisk bryggers.
Udendørs får I en dejlig grund på 760 m² med god plads til både afslapning og aktiviteter. Haven er nem at holde og giver mulighed for at skabe hyggelige uderum og nyde sommerdagene på den store træterrasse. Til ejendommen hører også en garage på 32 m². I forbindelse hermed er der desuden indrettet et godt værelse i flot boligstandard med varme – oplagt som eksempelvis teenagerum.
Og så er der beliggenheden. I flytter til et dejligt villakvarter omgivet af vidtstrakte marker og tæt på alt det, som Storvorde har at byde på. Der er indkøb, dagtilbud, skole samt fritids- og foreningsliv i kort cykelafstand. Fra Storvorde er der desuden kort afstand til Aalborg Centrum, Aalborg City Syd og motorvejstilkørsel.
Her får I en rigtig fin, indflytningsklar og moderniseret etplansvilla i Storvorde med gode detaljer og en ægte følelse af hjem.
Kontakt os
-
Henrik Hansen
- Indehaver & Projektchef
- 72100128
40999009 - hh@htbolig.dk