Stue
SE BILLEDER
Nyhed

Indflytningsklar kvalitetsvilla i ét plan – totalrenoveret 60’er-villa i eftertragtede Scheelsminde

Nestorvej 19, Aalborg SV

Velkommen til Næstrovej 19 – en gennemrenoveret og indflytningsklar 60'er-villa, hvor klassisk arkitektur er kombineret med moderne komfort og et gennemført nordisk udtryk. Villaen fremstår med sin gule murstensfacade, sorte vinduer og Decra-tag, mens den omfattende renovering fra 2020-2025 har skabt en bolig der fremstår indflytningsklar med et moderne og gennemført udtryk.

Indenfor mødes I af et lyst og indbydende hjem med glatte vægge og lofter, Junkers bøgeparketgulve og eksklusive klinker, der sammen med Jotuns nordiske farvepalette skaber en harmonisk atmosfære. Planløsningen er både funktionel og familievenlig med fire gode værelser, et stort badeværelse, gæstetoilet samt et nyrenoveret bryggers med gode opbevaringsløsninger. Badeværelse og gæstetoilet er udført med sildebensklinker og italienske glasklinker.
Husets naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum og stuen, hvor det stilrene køkken har god arbejds- og opbevaringsplads, mens det åbne opholdsrum nyder lysindfald fra begge sider af huset. Her er der god plads til både hverdagens hyggelige stunder og større sammenkomster med familie og venner. Fra stuen er der direkte udgang til træterrassen, hvor den sydvestvendte have skaber gode rammer om udelivet med sol det meste af dagen.

Som en ekstra bonus rummer ejendommen et disponibelt rum i den tidligere garage, der kan anvendes som hobbyrum, hjemmekontor eller træningsrum, ligesom et godt udhus giver fine opbevaringsmuligheder.

Villaen har en beliggenhed på en rolig villavej i Scheelsminde – et kvarter med stærkt nabofællesskab og kort afstand til både Aalborg Centrum, City Syd og Hasseris Bymidte. Området er særligt populært blandt børnefamilier med daginstitutioner, skole og trygge villaveje tæt på, ligesom Østerådalens naturskønne omgivelser indbyder til gå- og løbeture året rundt. Samtidig er der nem adgang til motorvejsnettet, hvilket gør hverdagen let for pendleren.

Her får I en indflytningsklar kvalitetsvilla, hvor moderne løsninger og en attraktiv beliggenhed går hånd i hånd.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Vi har andre interessante emner til salg

Går du med drømmen om at sætte din bolig til salg?

Så gør drømmen til virkelighed! Kontakt os for en uforpligtende salgsvurdering af din bolig, som giver dig et indblik i, hvad din bolig er værd.